Gennem vores specialiserede transportløsninger sender vi hver nat frisk fisk fra hele Skandinavien - fra Kirkenæs i de norske polarområder til Danmarks rene kyster - sammen med fangsterne fra oceanerne ud i et fintmasket netværk af distributører på hele det europæiske kontinent.
Via distributionscentre i Padborg ved den dansk-tyske grænse sendes leverancerne fra hele vores leverandørnet hver aften videre til modtagerne.
Om morgenen modtager vores kunder, ved hjælp af et netværk af lokale distributører, præcis den mængde og sammensætning, som deres ordre lyder på.
Vi leverer til Nord- og Midteuropa inden for et døgn, og inden for to-tre døgn til selv de mest fjerntliggende markeder i Sydeuropa.
Vi køber kun fisk fra nogle af verdens reneste havområder. De skandinaviske fiskere henter deres fangster i Barentshavet, Det norske Hav, Nordsøen, Kattegat og Det baltiske Hav eller i Nordatlanten ved Grønland, Færøerne, Island og Svalbard – rene havområder med rigelige fiskemænger i kvaliteter anerkendt verden over.
Fiskerne kommer i havn hver dag, og vi køber kun det absolut friskeste.
Vi er MSC- og ASC-certificerede og kan levere dokumenteret bæredygtigt fanget fisk i det omfang vores kunder ønsker det.